Projekter

I DignaCare har vi lavet mange forskellige projekter til løsning af en bred vifte af forskellige behov.

Udgangspunktet er altid en tæt dialog med jer, hvor vi får klarhed over jeres ønsker og behov, hvorefter vi følger op med et besøg for en besigtigelse af jeres lokaler. Her vil vi bl.a. komme med forslag og idéer til, hvad vi, med afsæt i vores mange års erfaring, kan anbefale, og hvordan vi bedst imødekommer jeres behov.

Hele Danmark er vores område

Nedenstående har vi udvalgt 5 projekter til inspiration. Vi kan levere alle de viste produkter/løsninger, men siden er også tænkt som en inspirationskilde, så I kan få idéer til jeres næste projekt. Vi tilpasser størrelser, materialer, funktionalitet, design – efter de fysiske rammer – og jeres budget for projektet. 

Ring på 51 95 60 64 – eller skriv til os på cfl@dignacare.dk – vi glæder os til at høre fra jer.

Friplejehjemmet Grønneparken, Ikast

Projekt fra 2020. Grønneparken ønskede at løfte det visuelle miljø på fællesgange, i opholdsrum og spisesalen. Dernæst ønskede de at ”blokere” for udgangsdøre med vores semitransparente dørfolier, samt at forbedre akustikken på kontorer/mødelokaler.

Plejecenter Tårnparken, Nyborg

Projekt fra 2021. Tårnparken havde store udfordringer med dårlig akustik på deres gangarealer, kontorer og fællesarealer. Som del af løsningen – lavede vi et design med et ”Velkomstskilt”, samt en løsning med overskriften ”Hvem er hvor?”. Her bruger Tårnparken akustikpanelet som en opslagstavle, så de altid har styr på, hvor deres beboere opholder sig.

Plejecentret Valdemarsgade, Brønderslev

Projekter fra 2020 og 2021. Valdemarsgade ønskede at skabe et miljø, hvor deres demensramte beboere ikke blev forstyrret at de transparente yderdøre. Derudover ønskede de at lyddæmpe området omkring TV-stuen på en afdeling med vores flytbare akustikskillevægge i en demensvenlig farve, der matchede deres interiør.

Stenlundscentret, Odder

Projekt fra 2022. Stenlundscentret ønskede at løfte deres miljø på fællesgangene. Med store fotoplancher i en højde på 240cm – og med flotte naturbilleder, kan beboerne nu nyde disse smukke billeder, når der holdes hvil på gangen, eller der samtales med personale/pårørende.

Omsorgscentret Enggården, Dragør

Projekt fra 2019 og 2021. Enggården ønskede at ”genskabe” Dragørs Gamle Bydel med deres karakteristiske gule huse, røde tage, grønne rækværk og stokroser. Dette løste vi på en demensafdeling med en ca. 36 meter lang gang og 6 beboerlejligheder.