Borgeren i centrum - DignaCare

Vores værdigrundlag er ”omsorg med værdighed”.

Vi har mange års erfaring med at lave kundetilpassede løsninger og designs til indemiljøer på plejehjem, bosteder, hospice – og hele plejesektoren i Danmark.

Udviklingen i Danmark indikerer, at der, de næste mange år, vil være en stigende andel af borgere over 80 år. Presset på sundheds- og plejesektoren øges markant, og det kræver, at vi – som samfund – konstant skal have fokus på, hvordan vi kan optimere på alle parametre. Det er en nødvendighed for at give den ældre del af befolkningen et anstændigt og værdigt liv – med tryghed og trivsel for alle.

Projekter – helt efter jeres ønsker

Mange af os, vil i vores 3. alder, rammes af hukommelsestab, kognitive udfordringer, tab af kommunikations-, rumlig bevidsthed og orienteringsevne, samt opleve en grad af adfærds- og personlighedsændring. Alle disse ændringer gør, at der stilles større og større krav til de fysiske rammer, vi lever i.

Hvert enkelt projekt tilpasses derfor specifikt, så I får præcis den løsning, som I ønsker. Jeres indemiljø optimeres til glæde og gavn for jeres beboere, pårørende og personale, og for os er hvert projekt unikt.

Inspirerende miljøer - der skaber tryghed, dialog og glæde

Erfaringerne viser, at adfærden kan ændres i positiv retning, hvis der skabes et behageligt og sansestimulerende miljø for beboerne. Positiv distraktion hjælper til at eliminere/håndtere evt. triste og negative tanker. I DignaCare er vores vigtigste rolle derfor, i samråd med jer, at skabe de for jer inspirerende og motiverende miljøer.

Vi har samlet et par eksempler under punktet projekter. Alle er løsninger, vi tidligere har leveret til plejehjem og hospice i Danmark. Løsningerne designes med respekt for jeres fysiske rammer – og ikke mindst med respekt for jeres beboere, pårørende og personale.

Opstartsmøde – giver det bedste resultat

For os er det naturligt, at et projekt starter med en tæt dialog/et møde, hvor I får mulighed for at beskrive jeres ønsker/idéer. Vi kan guide jer igennem vigtige elementer i processen og kommer naturligvis med vores anbefalinger, så det endelige projekt imødekommer jeres ønsker optimalt. Vi har fokus på det relationelle, og det er i den tætte dialog, vi når det bedste resultat. 

Skriv til os her cfl@dignacare.dk – eller ring på 51 95 60 64.