Stenlundscentret, Odder

Projekt fra 2022. Stenlundscentret ønskede at løfte deres miljø på fællesgangene. Med store fotoplancher i en højde på 240cm – og med flotte naturbilleder, kan beboerne nu nyde disse smukke billeder, når der holdes hvil på gangen, eller der samtales med personale/pårørende.

Lotte Bundgaard Lambek, Centerleder Stenslundcentret – udtaler:

“Vi har på Stenslundcentret deltaget i et større projekt med fokus på at øge hjemligheden. I dette projekt fik vi vejledning af en arkitekt ift. at udnytte lysindfald og førstehåndsindtryk i vores afdelinger. Det var i denne forbindelse, at jeg tog kontakt til DignaCare, og fik en aldeles god vejledning og service til at finde de rigtige løsninger for netop vores plejehjem. Vi har valgt at placere vores fotoplancher under et ovenlysvindue, for at få et naturligt lysindfald på dem, og så de er det første man ser, når man træder ind i en afdeling. Samtidig har vi valgt at placere en stol foran, så man har mulighed for at “nyde en kop kaffe i skoven” i fred og ro.

“Vi har ønsket at bringe naturen ind på plejehjemmet, og her spiller vores fotoplancher en stor rolle. Vi har valgt henholdsvis efterårs- og forårsbilleder ud fra hvilke farver, som skabte mest ro for øjet. Vi oplever, at vores beboere nyder at iagttage fotoplancherne, og at de åbner op for minder og dialog – de fleste af os, har gode minder fra en skovtur”.