Vision og samarbejde
Som mennesker er vi meget forskellige, og denne forskellighed skal så vidt mulig bibeholdes. Efter et langt aktivt liv, kan dagen nu føles lang. De vågne timer skal udfyldes med aktiviteter, som giver det enkelte menneske mening.
I vores samarbejde med jer, tager vi udgangspunkt i jeres erfaringer med borgerne, så der fokuseres positivt på netop deres ressourcer og muligheder således, at disse ressourcer styrkes. Mennesket skal ses frem for sygdommen/alderen.
Dialogen med beboerne på plejehjemmet eller på bostedet skal personliggøres og individualiseres med udgangspunkt i vedkommendes perspektiv og baseres på viden om livshistorie, vaner, behov og præferencer.
Reminiscensmetoden er af stor betydning, da metodens formål er at styrke beboerens identitet, integritet og følelse af kontinuitet gennem samtaler om livserfaringer og deling af minder med andre.
I vores projekter tager vi afsæt heri og bruger vores produkter meget bevidst.
Aktiviteterne skal foregå på rette tid og i det helt rigtige tempo, så de tilpasses og understøtter det enkelte menneske. Aktiviteten skal fylde mennesket med mening, glæde og tryghed.
Vores private- og arbejdsrelaterede erfaringer giver jer en kompetent sparring, når jeres indemiljø skal optimeres til stor glæde for jeres beboere, pårørende og personale.
Nedstående model visualiserer væsentlige fokusområder for borgerne, og i vores samarbejde, løsninger og produkter – tilstræber vi hele tiden at inddrage elementer, der understøtter disse.