Væg- og vinduesfolier
Vores væg- og vinduesfolier kan ændre rummets udtryk, så det skaber et visuelt og inspirerende miljø til glæde for jeres beboere, pårørende og personale. Løsningerne har en fantastisk effekt på rumopfattelsen – da de visuelle forstyrrelser reduceres. Det giver mere tryghed og ro i hverdagen.
Motiverne kan være alt fra den rolige natur til jeres fælles værdier, en påmindelse om evt. husregler – eller måske jeres 5 nøglepunkter for den værdige pleje.
I kan vælge traditionelle fotos/billeder med for jer betydningsfulde motiver – eller måske I ønsker at visualisere en del af jeres bys kendemærker. Så finder vi en løsning på det.
Vinduesfolier kan laves heldækkende, så lys ikke trænger igennem – eller transparente/semitransparente, så der kan trænge lidt lys igennem.
Folier med egne eller lokale billeder på fællesarealer, opholdsrum eller i beboerens lejlighed skaber et trygt og godt miljø for alle. Erfaringer viser, at kendte motiver øger dialogen mennesker imellem.
Alt i alt vil væg- og vinduesfolier med sikkerhed bidrage positivt til beboernes adfærd og velbefindende.